Absent but implicit

Foredrag

De fleste konsulenter og ledere har et par billeder eller vittighedstegninger i deres slideshows. Som oftest er der også kræset om designet og farverne i præsentationen. Det er rart at kigge på og indimellem understreger eller supplerer grafikken en teoretisk pointe, og får de mange ord til at glide lidt lettere ned. Men billedsiden er som oftest blot staffage til ordene. Kunstens æstetiske væsen bliver typisk sat i et modforhold til organisationers mål, retning og visioner, der ofte ender i formuleringen: ”Hvad skal vi bruge det til?”. I foredraget viser vi, at dét spørgsmål leder til en lang række af begrænsninger i ledelsesarbejdet, og at vi snarere skal omfavne den kompleksitet, som kunst tilbyder – og det er der faktisk evidens for! Foredraget er derfor en opfordring til at gå på opdagelse i hvordan kunst – såvel som filosofi og litteratur – kan berige og flette sig ind i hinanden, så vi kan se og diskutere det, der er absent but implicit for os som ledere. Hør nærmere om muligheden for at bestille et foredrag ved at kontakte os i formularen herunder.

Workshop

Med bogen i hånden arbejder vi sammen med ledere og ledergrupper om hvad der er Absent but implicit for dem. Det kan være vores vaner, magtforhold, ambitioner, køn, egen rolle eller vores forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert. Bogens undertitel kunsten at lede har vi netop valgt for at betone det vigtige i, at ledelse også ses som en form for kunst. Kunsten at lede handler om at være opsøgende og nysgerrig på det, der er fremmed og anderledes. Kunst kan hjælpe os til at acceptere, at verden er paradoksal, mangfoldig og selvmodsigende. Dette ståsted kan give os et afsæt til at blive i og lede efter kompleksitet. I mødet med kunsten kan vi træne vores evne til at opholde os lidt længere ved det, der er fremmed for os og det, der måske forekommer usikkert og utrygt. Vi arbejder sammen med ledere om at gå på opdagelse i hvordan kunstværket, og de udvalgte perspektiver på ledelse, kan berige og flette sig ind i hinanden, så vi kan se og diskutere det, der er absent but implicit for os. Hør nærmere om muligheden for at arbejde med workshop ved at kontakte os i formularen herunder.

Kontakt

Hvis du ønsker at bestille bogen, høre nærmere om workshop eller foredrag, kan du udfylde formularen herunder, hvorved jeg modtager en mail. 


Jeg vender tilbage hurtigst muligt:



Bogen koster 400,- (inkl. moms)