MED KOMPLEKSITET SOM LEDESTJERNE
Med bogen "At lede efter kompleksitet" Har jeg sammen med psykolog Sune Bjørn Larsen, skrevet en bog til ledere, der ønsker at tage kompleksiteten i organisationer alvorligt – både som en ledestjerne og som et vilkår, der skal håndteres.
Vi er Inspireret af Ralph Staceys kompleksitetsteori, der er en stærk stemme mod New Public Management-bølgens styrings- og ledelsestænkning i den offentlige sektor. Kompleksitet beskrives både som det, der driver organisationer frem, og som noget, der opstår mellem mennesker i organisationer. I bogen tilbyder vi et forfriskende blik på, hvad der egentligt sker nårorganisationsudvikling er præget af samarbejde og konkurrence, forudsigelighed og uforudsigelighed, klarhed og rod, magt og ydmyghed – på samme tid.
Bogen tilbyder en konkret og anvendelig tilgang til kompleksitetstænkningen og beskriver veje til at komme overens med kompleksiteten i ledelse, så lederen hverken behøver at opgive arbejdet med planlægning og strategier eller blot må overgive sig betingelsesløst til kompleksitet. Bogen viser, hvordan ledelse i kompleksitet handler om at tage sine erfaringer alvorligt og derved udvikle praktisk dømmekraft.
Vi har udviklet bogen sammen med en lang række ledere, der gavmildt har delt både deres gode og ikke så gode erfaringer med at skabe udvikling i spændet mellem organisatoriske krav om kontrol og styring og den komplekse hverdag. Lederne har løbende kommenteret, inspireret og bidraget til bogen. Deres historier beskriver, hvordan kompleksitet opleves i det virkelige arbejdsliv.
Med afsæt i de mange dialoger og kompleksitetsteorien, peger forfatterne på fire kompleksitetskompetencer, der kan bruges til at skabe handling og til at komme overens med kompleksiteten i ledelse.
De fire kompleksitetskompetencer er:
Accept
Deltagelse
Refleksivitet
Responsivitet
Bogen giver eksempler på, hvordan disse kan bruges, og hvordan du som leder kan udvikle kompetencerne og dermed din praktiske dømmekraft i din daglige ledelse.